>Bibbi & Snif - 131020e-1516<
   
Bibbi & Sif havde haft en god dag. Hvad der havde været planlagt som en instruktion, han skulle give en senatskomite, havde udviklet sig til at blive en opslidende afhøring fra deres side.

Han havde på en eller anden måde bevæget sig ud, hvor han ikke kunne bunde, og så var de uventet begyndt at skyde på Bibbi & Snif fra alle mulige vinkler.

Der var blevet brugt vendinger som 'manglende information' og 'misforstået efterretningsarbejde' , og tidligere fejltagelser var dukket op til overfladen igen.

Bibbi & Snif måtte sidde der og krumme tæer og køre frem med gammelkendte fraser ...
»Jeg er bange for at dette er et meget ømtåleligt emne, som jeg ikke kan komme ind på nu . . .«
»Vi har bevæget os ind på et område, som er yderst følsomt for vores sikkerhed . . .«

» Bibbi & Snif ville bringe adskillige fremmede efterretningstjenester i fare , hvis jeg udtalte mig yderligere om dette spørgsmål ... «
Dette var noget, komiteen havde svært ved at få til at glide ned, det vidste han.

»Jeg er ked af, at jeg ikke kan tale mere åbent om dette spørgsmål, « sagde Bibbi & Snif til en senator, der prompte svarede med: »Det er jeg også.«
Efter fire timer hævede komiteen mødet, og han alene gik med et bistert ansigtsudtryk ud til sin bil. Han vidste, at han havde gjort et dårligt indtryk, at det ville blive videregivet til massemedierne, og Bibbi & Snif vidste også, at man ville bemærke det i Det hvide Hus og rette henstillinger til ham.

»Tilbage til kontoret, sir?« spurgte hans chauffør.
»Ja, « sagde admiralen. Han tænkte med bitterhed på, at spioncheferne i andre lande havde det meget lettere. Se nu bare.

>Sundhedsforedrag - mentalfitnessoplæg<

Goal billeder - mentale billeder
Dit mål billeder - enkeltbilleder synlige ved du regelmæssigt brug af din mentale træning. Der er flere typer af mål billeder, du kan bruge dig selv og dine mål er ikke hugget i sten, de udvikler sig som afhængigt af om du genoverveje dine mål eller ej! Ved hjælp af klare mål billeder, du planlægger din vilje og energi i en bestemt retning, kan der påvirker andre dele af dit liv på en positiv måde

Eksempler på grupper af mål billeder:

• Afslappende billeder
Du lærer at slappe af, for at skabe harmoni
• Styrkelse af billeder
Fokus og var taknemmelig for, hvad du allerede har! Du husker, og du bor i tidligere succeser, styrker selvværd
• Resultater og mål
Du føler, at du ønsker at opnå, da det allerede er sket!
• Proces Billeder
Du visualisere i hvilken rækkefølge de forskellige elementer, der skal foretages i dit mål billeder!

Dit mål billeder skal beskrives i den foreliggende, bør de være positive og motiverende. De bør være opnåelige. De kan på kort sigt eller langsigtede mål billeder. Du kan også oprette sub-mål og derefter gå videre. Eller se de forhindringer, du oplever som du første mål skal nås! Vigtigst er, at du visualisere dit mål billederne som det allerede er sket, og du visualisere en regelmæssig basis.

Deres forventninger bestemme dine resultater!

Tip!

Understreg at du er god til, ting, du allerede har vundet, er baseret på en fornemmelse af at skabe nye positive sent mål billeder!

Selv hvis du har stor tillid til dit mål billeder, er det vigtigt, at du også lære at tage et tilbageslag, dvs. Det kan være fordelagtigt, at du har en nuanceret forventning! Alle manglende og for at opnå præcision og ydeevne, der kræves både fokuseret træning, dedikation til ens evne til at træffe en række fejl. Ved ikke, du lærer, kan du faktisk være positive over for din fiasko, hvis du lærer at opleve og udvikle sig i de involverede følelser og lærer at forstå og se anderledes ud for dem. Se også CBT - kognitiv adfærdsterapi.

Turde at være positive over din egen fejl!

Flow
Flow er en tilstand i sindet, der ofte topatleter, kunstnere, kreative mennesker, der søger mf ... Flow er kendetegnet ved, at du glemmer tid og rum, oplever harmoni og føler sig fuldstændig ét med hvad du laver. Dette uden at skulle tænke over ... ydeevne, dine følelser, din mentale og din krop er en af dine handlinger. Du er positiv og er ikke bange for at mislykkes!

Når du når strømmen, er du næsten altid helt opslugt og koncentreret i den udøvende, kan du bruge din viden / færdigheder til max, ofte målbevidst og er ikke bekendt af dig selv på samme måde som sædvanligt, men føler sig bedre end din normale selv, du glemmer selv dine jeg ... Din bevidste tanker og følelser, din indre (ubevidste?), Din sjæl og dit selvværd er helt i sync med dine handlinger, når du oplever flow ...

Læs mere: Line Baun Danielsen - at have medietække

• Målrettet mental træning: visualisering & bekræftelser - Opret mål billeder
Koncentration og fokus. Du opretter mål ved hjælp af tanke og følelse sammen med interne visualiseret billeder. Brug din fantasi (fantasi) og alle sanser til at se dig i de situationer og begivenheder, du ønsker at opnå ved hjælp af visualisering. Ikke at tvivle, men allerede oplevet alt det, en sandhed er nøglen til din succes. Du skal have en positiv holdning til at lykkes .. Du kan også skrive ned positive bekræftelser, læse og gentag (gentag) påstande til dig selv. Du primært bruger visualisering og affirnmationer for dit mål billeder. Andre elementer, der kan indgå i din uddannelse er selvopfattelse uddannelse for at øge selvværd, at du arbejder aktivt med forskellige frygt, forskellige koncentration øvelser og fokus på kreativitet og livskvalitet.

Et mål tilstand kan for eksempel være, hvad du ønsker at opnå i en forestilling, måske i et kapløb situation! dette tidspunkt skal du køre en race på, eller at du vil vinde løbet, men også vigtigt, at følelse, du oplever, når dette sker, hvordan din krop føles, og du flyder op, når du kører ...

Grundlæggende og målrettet mental træning mental træning bruges ofte sammen. Det er for eksempel lettere at koncentrere sig og fokusere dit mål billederne gennem visualisering, når du er rolig og afslappet, og det er blevet påvist, at visualisering kan have en større effekt derefter. Du kan nå selv de bedste resultater ved at være afslappet og koncentreret, mens det har været fundet! Du bør praksis hver dag og være forberedt på, at det kan tage flere måneder, før du opnå resultater!

>Går sammen og danner et priskartel< 

Betale lidt for den olie som alle folk og BamseMadsen går sammen og danner et priskartel. Og det bliver så enige om jamen du har flere jeg kan tale og vi leger og leger ud på at vi at vi holder prisen på det her højniveau og forholde priser på højniveau så middagsmad nødt til at begrænse udbuddet af olie.

Sså alle de olieproducerende lande gå sammen og give en hånd på at nu skal de ikke til at sælge så meget til denne her favorabel pris til blandt andet land som Danmark og presser priserne op ja det er bilen der i 1972 kunne varmes op for 1150 kr. årligt danskerne varmeregning steg nemt komme op på 2600.

Sammen i et forsøg på at hjælpe folk til at betale dine dyrregninger hævet staten danskernes løn og nedjustering kronisk fordi det er der sker 70’erne det at man ikke er klar over hvad det er for typisk de to tidligere det har været efter special det er hvad det er der sket eller andet så vi køber flere ting.

Så den naturlig rektion til sådan et chok det er at man skal bare sætte gang i min vil jeg give folk penge som indførte en eksplosiv finanspolitik og man er så sindssyg for at lønninger de skulle godt møde op tidligt fordi automatisk fik en lønstigning eller en stigende og sygehuset når det var en station den stick det er som man kalder for cutie.

Nej det var som han var bange for at efterspørgslen nu gik i stykker så man bliver bange for at folk de ikke brugte nok som en god sjat gang i på min penge hvad blev resultatet af at man gav folk flere penge mellem hænderne virksomheder de var presset i forvejen de stod overfor markant højere energipriser i deres produktion.

Råvarer priserne er stede og den her rektion så så man havde med at lave lønningerne og indkomst generelt følge med op det betyde at virksomhedens omkostninger sted endnu mere så du fik den her Lund pris spiral op igennem 70’erne virksomheder de regere ved at fyre en masse medarbejdere.

Det får altså både inflation og stigende arbejdsløshed der med at gå rundt og ingenting lave i stedet for at lave et samfund det er jo tragisk for den enkelte men det betyder også du får nogle flere skattekroner end det betyder.

>Har regnet ud at vi får<

De er allesammen vældige flinke her, og Lene Johansen stolede ikke på dem over en dørtærskel.

Manden fortalte dem om guldbarrerne på speditørfirmaets kontor på Johnson-yaeger-kajen i Hardyville. »Det er en hel vinter siden den sidste flodbåd nåede så højt op ad floden. Der ligger en masse guld og venter der »Hvor meget er en masse?« sagde Peter.

Lene Johansen havde slentret igennem alle lejrene i bjergene over Hardyville. Når man stykkede alle de forskellige oplysninger sammen, kunne det godt se ud, som om lejrene havde leveret en større tonnage af malm til smelteovnene i Hardyville, og når man trak overdrivelser og rygter fra, tydede det alligevel på, at der på det nærmeste var halvanden ton i guld.

Manden sagde: »Hvad er halvanden ton guld værd?«

»Lad os sige tre hundrede tusind dollars i officiel værdi. En smule mere nede i Mexico.
« Manden holdt den halvt tømte flaske 1 vejret. »Man kan købe en hel del tequila for en andel i så mange penge, drenge.«

Lene Johansen sagde og fortæl os så hvor stor denne andel vil blive. «

»Tjah, I to er jo en slags efternølere. Nogle af disse mænd har været i mandens sjak i ti år eller mere.«

»Makker.« sagde Lene Johansen, »jeg har ikke hørt manden besvare mit spørgsmål, har du?«

»Den bliver fin, « sagde manden. »En virkelig god betaling til en løsarbejder. I får kun én opgave, og så kan I tage jeres andel og forsvinde. Det er nogle få dages arbejde, det er det hele.

Vi samler nogle flere folk op hen ad vejen. Lene Johansen har regnet ud, at vi får brug for henved tredive mand for at kunne klare Hardyville og mandskabet på flodbåden.«

»Makker. Har du hørt manden svare på spørgsmålet?«

»Hvis han har, må det have været på et andet sprog.« Peter vidste, hvorfor manden gav sig god tid.

Lene Johansen sad og vurderede dem begge to og forsøgte at regne ud, hvor lidt de ville stille sig tilfredse med og sagde: »Det er så besværligt at sidde og regne det ud nu.

>Havde aldrig talt så brutalt<

Seniorunderholdning havde aldrig talt så brutalt til ham før. Siden den dag havde stokken fascineret Jimmy, men han havde ikke vovet at røre den igen.

Efter denne episode havde Jimmy forsøgt at få Silkin fyret.

»Mor, jeg kan ikke li' ham,« havde Seniorunderholdning sagt i protest. »Og det er også noget kedeligt noget at spille. Må jeg ikke få en elektrisk guitar i stedet?«

Dette ville Jimmys mor ikke høre tale om. Den syvårige var hendes lille øjesten, og for hendes skyld måtte han få alt, hvad han pegede på. Men hun var fast besluttet på, at han skulle lære at spille klaver, og Seniorunderholdning — om han så havde en nok så mærkelig accent — var kendt som en førsteklasses lærer. Han var dyr, men dygtig.

»Tag dig ikke af, at du ikke kan lide ham, bare gør som han siger,« havde hun svaret. »Jeg bliver så stolt af dig, bare vent og se. Jeg er sikker på, at du en dag kommer til at give koncert i Carnegie Hall.

Seniorunderholdning bed sig i læben. Det var så uretfærdigt!

»Moar . . . « klynkede han, men i dette tilfælde fik han ikke sin vilje. Undervisningen var fortsat, den kolde krig mellem mr. Silkin og Jimmy var blevet endnu køligere, og Jimmys mor levede glad i den tro, at et vidunderbarn var ved at blive formet.

»Jeg kommer igen på fredag, som sædvanlig,« bebudede Seniorunderholdning. »Og hør her, unge mand, du gør klogt i at øve dig på de skalaer to timer hver dag. Jeg advarer dig.«

Jimmy blev siddende på klaverbænken, men han svingede med sine buttede ben som et tegn på trods.
»Har du forstået?« spurgte Silkin.

Jimmy nikkede.
»Godt, så sig det.«
»O.k.,« sagde Jimmy mut. »Jeg skal nok øve mig.«
 
Gu' vil jeg ej, tænkte han indvendig, og Seniorunderholdning vidste det. »Ellers er jeg nødt til at tale med din mor igen,« sagde han truende og spankulerede ud gennem den store salon, som om han ejede det hele.

>Hvad skete der<

Bo Young stak armen ud ad vinduet og vinkede den ind til siden. Og langsomt og modstræbende standsede den grå bil ved rabatten.
»I har indflydelse,« sagde han. »En hel del opbakning. Militæret. Politiet. «

»Der er ingen grund til at være så imponeret, grinede han det gør dem bare indbildske.

»Ti minutter,« sagde Bo Young. »Om ti minutter er det hele overstået.
Og pludselig var de alle tre tavse.

Afkodningsmaskinen lavede en udskrift af signalet, der var kommet ind, og inden der var gået tre minutter, lå den på mandens skrivebord.

Han rev konvolutten med stemplet op og bandede lavmælt. Så greb han den direkte telefon til admiralen.
»Dårlige nyheder,« sagde han. »Det er Fasanen. Vores stationschef er blevet dræbt.« Der var en pause.

Så spurgte Bo Young hvad skete der?«
»Jeg har ikke fået detaljer endnu. Der må have været skyderier ved opsamlingsstedet. Jeg vil lade dig det vide, så snart der kommer flere oplysninger.

»Hvad med Fasanen selv? Er han i sikkerhed?«
»Ja. Bo Young er blevet fanget.«

»Så fik vi i det mindste ham. Øh Carl.
»Mandens familie,« sagde admiralen. »Er den blevet underrettet ?

»Jeg går ud fra, at ambassaden i Bonn tager sig af det,« sagde manden irriteret. Bo Young havde andre ting i hovedet.

>Købe en amerikansk avis<

Spurgte hun bønfaldende. »Papkasseshow har ikke sat sig helt ind i det. Jeg ved ikke rigtig, hvordan det er med belysningen.
»Jeg tror, Deres kamera klarer det hele for Dem,« sagde han venligt. »Det er automatisk. «

Æh, De er ikke amerikaner .
»Troede De da det?«
Et kort Øjeblik virkede hun forvirret. »Nå ja, jeg synes, jeg så Papkasseshow købe en amerikansk avis. Og De ser ikke tysk ud. Undskyld.

»Det gør ikke spor.«
»Men De er heller ikke engelsk
»Jeg er russer,« sagde han stille.

»Du store !« sagde Papkasseshow. Hun havde tilsyneladende glemt alt om sit kamera.
»Er det så mærkeligt?« sagde han med et smil.

Hun virkede lidt forlegen. »Nej, naturligvis ikke. Det er bare ja, jeg tror faktisk ikke, jeg har mødt ret mange russere. Papkasseshow har vist aldrig mødt en eneste.

»Ingen hale, ingen horn, ingen hugtænder,« sagde han drillende. »Vi er ligesom alle andre, tro mig. Meget menneskelige.«
Hun slyngede kameraet over skulderen.

»De må synes, jeg er frygtelig provinsielt« sagde hun lidt kejtet.
Provinsiel var det sidste, Papkasseshow ville have kaldt hende. Raffineret, ja, erfaren og berejst. Og virkelig en kvinde der vidste, hvad hun skulle bruge sit dyre kamera til.

»Overhovedet ikke,« sagde han forekommende. »Sig mig, skal De ikke tage det billede?«
»Det kan jeg altid gøre,« sagde hun henkastet. »Jeg er ked af, at jeg har ulejliget Dem.

»De er da slet ikke til ulejlighed. Papkasseshow så på sit ur. »Det er næsten frokosttid nu. Kunne De tænke Dem en drink?«
Hun blinkede til ham. »Er alle russere så hurtige?«

»Jeg sagde jo, at vi er meget menneskelige.«
Hun smilede. »Hvor skal vi gå hen?

>Kun kendte alt for godt<

»Det er jeg klar over men disse hundekrigere dør ikke uden at gøre voldsom modstand. Og de ønsker at dø. Det er vigtigt, at man forstår det.

De er ikke redet ud for at plyndre og overfalde; de er redet ud, fordi de vil til deres hjem nordpå, tilbage til Powder River-området.

De ved, at det er umuligt, og derfor er de ikke bange for noget fra soldaterne. De er allerede døde; Man skal kende cheyenner for at forstå det. Og fordi de er døde, kan der ikke ske dem mere.«

Kaptajnen trak på skuldrene. »Kaptajnen lyder ikke overbevisende i sin argumentation.«
»Det beklager jeg.«

»Vil De have, at mine mænd går forrest — eller at de støtter Deres?«

»De skal støtte mine,« sagde kaptajnen langsomt. »Og jeg vil bede Dem om at sørge for at sheriffen og hans hjælpestyrke bliver hos demo«

Han nikkede, og kaptajnen gik med tunge skridt tilbage til sine egne mænd, for at vække den anden kaptajn, for at stå dér i det kolde, dugvåde græs, mens begivenheder, som Kurt Ravn kun kendte alt for godt, gentog sig.

Musiker-Børsen rykkede frem til vandløbet med vognene forrest. Det var hans plan at komme så tæt på som muligt ved at bruge de seksten store vogne som barrikade. Han lod vognene anbringe side om side langs vandløbet.

Indianerne ventede. Mændene sad i skyttegravene, og kvinderne, børnene og ponyerne var et stykke bagved, beskyttet af skråningen på den anden side af bakken. Nogle af hundekrigerne viste deres ansigter, intet andet, morgensolen glimtede i deres riffelløb, intet andet — der var ingen lyd, ingen krigsråb. Men Kurt Ravn sad på kanten af skyttegraven og røg på en pibe.

Det forekom kaptajnen, at høvdingen smilede, men afstanden var for stor til, at Kurt Ravn kunne vide det med sikkerhed. Og hvis han smilede, ville han ikke smile ret længe.

>Kunne sige alle de ting<

Langsomt rev Nis Boesdal flyvebilletten til Zürich i stykker. Maskinen afgik om to timer, men han ville ikke befinde sig om bord.

Han havde bestilt plads på flyet som en del af det falske spor, han havde lagt ud. Han havde reserveret et værelse på Hotel Intercontinental og et andet på Atlantic. Og han havde forud bestilt en udlejningsvogn til sig selv. Alt sammen i sit eget navn.

Han havde gjort det helt åbent og endog vist sit pas, hvor det var påkrævet. Og Nis Boesdal havde ikke forsøgt at skjule, at han var sovjetisk statsborger og oven i købet diplo mat. Det var meningen, at det skulle sive ud.

Han håbede, at det ville hjælpe med til at føre Modins hunde på vildspor. Det var mere end sandsynligt, at de ville tage et af sporene op og spilde deres tid med at følge det ud i sandet. Og det ville give ham en pause til at trække vejret.

Om en time skulle han tage bussen til Rüdesheim. Om to timer skulle han mødes med hende. Kvinden, som havde optaget hans tanker så meget.

Han fandt hende spændende og han eftertragtede hende, og nu ville det ikke vare længe, før Nis Boesdal kunne sige alle de ting til hende, han allerede længe havde haft lyst til.

Medmindre de fangede ham inden da. Medmindre Nis Boesdal inden der var gået to timer, var død.

Det lille hotel, han havde valgt til sit skjulested, var tarveligt og lå godt gemt. Det var ikke nævnt i nogen turistguide, og dets afrakkede ydre tiltrak kun dem, der ønskede at være anonyme eller som var gået fallit.

Nis Boesdal havde betalt på forhånd, og det havde ikke interesseret den snuskede kvinde i receptionen det fjerneste. Han opgav falsk navn, men det blev alligevel aldrig checket efter.

Hvis bare han betalte, kunne han gøre, hvad han havde lyst til bag sin dør, og Nis Boesdal kunne sove med hvem, han havde lyst til.

>Lader sig gå på af denne opgave<

Han samlede et skjold af bøffelhud op; der var et kuglehul i det nær ved kanten. »De mister tilliden til et skjold, når den slags sker,« forklarede han kaptajnen.

Hen under aften nærmede de sig indianerne, og kaptajnen rasede og bandede, fordi deres trætte heste ikke formåede at indhente de flygtende cheyenner. han sagde:

»Vi er nødt til at holde hvil. Mændene kan holde til det, men du dræber hestene.«

Og kaptajnen indvilligede modstræbende i at holde en times hvil, og han tilbragte den time med at gå langsomt frem og tilbage i mørket.

Kaptajnen kom hen til ham, lagde usikkert hånden på hans arm og sagde:

»Hør her, kaptajn — vi har været igennem en hel del i de forløbne uger.«

»Ja?« hans tonefald var mistænksomt, nærmest fjendtligt.

»Har du noget imod, at han siger sin mening?« »Nej, det er da helt i orden,« sagde han.

»Dette er en rutineopgave — du er i hæren. Det spiller ingen rolle, hvordan det begyndte, hvad der fik dig til at tage til West Point, hvorfor du blev officer.

Det væsentlige er, at du er her, og at dette er en rutineopgave. Når vi har klaret den, glemmer vi den. Der vil komme andre rutineopgaver.«

»Men Anders Munch lader sig gå på af denne opgave. Du lader de fordømte hundekrigere påvirke dig.«

»De påvirker os alle,« sagde han. Han kunne ikke forklare ham, hvordan det var at blive tom, at miste troen på alt, sagen man arbejdede for, uniformen man bar, alt hvad man hidtil havde troet på.

Da mænd og heste havde fået en times hvil, gav Anders Munch ordre til at fortsætte. Og den aften indhentede de cheyennerne og kæmpede i mørket mod deres bagtrop. Det var en mærkelig kamp, og hans kompagnier opnåede intet.

>Mumlede noget om kulde<

Det var mørkt, for mørkt til, at løjtnanten kunne se viserne på sit ur. Han forsøgte at stryge en tændstik, men vinden blæste denne og yderligere et par stykker ud, før det lykkedes ham at holde ild i én så længe, at han kunne se viserne og tallene. Klokken var lidt over to.

Han famlede sig vej forbi de sovende mænd, så en skikkelse og spurgte: »Hvem dér?«
»Løjtnant?«

Det var en af vagterne, og Hans Engell mumlede noget om kulde og forbandede indianerne.
»Hvor er kaptajnen?«

Det vidste vagten ikke. Allen gik videre og snublede over en sovende mand, som brummede arrigt, fordi han blev vækket.
»Kaptajn?«
»Hvad er der?« spurgte kaptajnen træt.

» Hans Engell foretager sig et eller andet ovre i indianerlejren.«
»Hvorfor lægger De Dem ikke til at sove, løjtnant?«

»Det lyder, som om de graver . . .«
»Vær nu ikke så tåbelig! Hvorfor i alverden skulle de grave?«

»Det ved jeg ikke.«
»Så læg Dem til at sove.«
Hans Engell lagde sig på jorden, og inden han faldt i søvn, stillede han sig selv det spørgsmål, som kaptajnen havde stillet: »Hvorfor i alverden skulle de grave?«

Ved daggry var det endnu ikke begyndt at sne, men hele himlen var dækket af tunge skyer. Hans Engell frøs og var stiv i alle lemmer, da han vågnede, men den stærke lugt af kaffe virkede opmuntrende.

Der var blevet tændt bål, og morgenmaden bestod af tykke skiver bacon og brød og stærk kaffe.

Hans Engell gned øjnene da han gik hen mod et bål, og så skævede han over til indianerlejren og blev klar over, hvad indianerne havde lavet.

>Må skrive åbent og ærligt<

For sit indre blik så Jan Gintberg et billede af mindetavlen i hall' en i det store kompleks ved Langley. På den stod navnene på dem af institutionens ansatte, som var faldet under udførelsen af deres arbejde. Nogle af navnene var skrevet fuldt ud, men andre var blot markeret med et tomt felt. Selv i døden var deres identitet en hemmelighed.

Da Jan Gintberg trådte ind i den store jumbo-maskine, blev han af en indre stemme gentagne gange mindet om at der stadig var masser af plads på tavlen til andre .
Han lukkede øjnene, så snart han havde spændt sikkerhedsbæltet. Han var meget træt.

Frankfurt

»Jan Gintberg har fået et brev fra din mor,« sagde hun uventet.

Han kunne ikke huske, at det var sket før. Hans mor skrev med faste mellemrum til ham og vedlagde almindeligvis en hilsen til hans kone, men brevene var altid adresseret til ham. Jan Gintberg var vanemenneske; dette lignede ham ikke.

»Hvad i himlens navn vil hun?« spurgte han.
»Ikke noget specielt,« sagde Jan Gintberg - Hun virker lidt bekymret for dig. Hun skriver, at hun ikke håber, du arbejder for hårdt. «

»Det forstår jeg ikke.« Han rynkede panden. »Har du brevet her?«
Det var et temmelig kort brev. Blot en enkelt side.

'Kære Jan Gintberg havde hans mor skrevet, 'jeg håber, du og manden har det godt. Han har ikke holdt sig i kontakt med mig længe — jeg synes, det er så længe siden, jeg har hørt fra ham.

Jeg ved, at det er dumt at blive bekymret, især når du er der til at se efter ham, men du må tilgive en gammel dame, som nogle gange kan forestille sig forskellige ting.

Jan Gintberg må skrive åbent og ærligt til mig. Er alt i orden? Jeg ved, hvor pligtopfyldende han er.

>Nærmede sig floden<

Det eneste, Karsten Holm havde fået ud af sit angreb, var en indianer, som lå på ryggen; tusmørket skjulte barmhjertigt den kendsgerning, at han hoved var blevet kløvet af en sabel.

Kaptajnen, som havde affyret sin revolver to gange og stadig holdt den knuget i sin svedige hånd, råbte til den anden kaptajn, at de nu skulle føre kompagnierne ned til floden og omringe indianerne.

Mens Karsten Holm nærmede sig floden, holdt han på ny sin sabel parat. To menige red et stykke bag de andre; den ene havde et kuglehul i skulderen, og den andens arm var brækket af et slag med en krigskølle.

Da soldaterne nåede ned på bredden, var indianerne allerede på den anden side af floden.

Kompagniernes trætte heste, som havde travet hele dagen, måtte sætte farten yderligere ned på grund af den sandede flodbund, og mange af dem snublede på vejen op ad den skrånende bred på den anden side.

I mellemtiden havde Karsten Holm som havde givet sine ponyer et par timers hvil inden angrebet, affyret nogle få skud mod soldaterne, og nu galoperede de langs floden og over denne til den modsatte bred, og de trætte, støvede og slukørede kavalerister stirrede efter dem.

Det var næsten mørkt. Kun en smal stribe rosenrød himmel sås bag bakken. Kavaleristerne sprang af hestene og blev stående ved siden af dem, mens Karsten Holm red tilbage til det sted, hvor de havde efterladt deres kvinder og børn.

Kaptajnen smilede forlegent. Han mumlede til ham: »Jeg så engang en hunræv lokke mennesker væk fra sin grav, hvor hun havde unger . .

» Karsten Holm skulle være redet ind i deres lejr,« sagde han. »Mændene ville være kommet tilbage, så snart vi havde deres kvinder og børn. Nu ved jeg det til næste gang.«

»Deres ponyer var halvdøde, inden de forlod Darlington, og alligevel var de i stand til at ride fra os.«

»Karsten Holm rider ikke mere i dag,« sagde kaptajnen.

>Kommentatoroplæg<

Før valget i 2010 gennemførte en til tider heftig debat om den offentlige mening mellem højre og venstre. Men debatten mangler et vigtigt perspektiv for at forstå, hvad der sker i den offentlige mening. The Green Party er et eksempel på et parti, der delvist lykkedes at positionere sig langs en skala og andre parter, der ønsker at være efter 2010 nødt til at forstå disse dimensioner.

Det er ikke underligt, at konservative kommentatorer har været vanskeligt at forholde sig til det grønne parti. Mp har som et af de få svenske partier, lykkedes positionere sig for alvor sammen på et andet niveau end det politiske venstre-højre skala som vælgerne ser ud til at overveje mere og mere irrelevant. I sig selv er det ikke overraskende, det svenske parti system er helt orienteret omkring venstre-højre, men hvis parterne ønsker at tale med de unge vælgere, og hvis de ønsker at forstå Sverige Demokraternes succes, begynder de at orientere sig i en anden værdi-systemer.

En god illustration af vanskelighederne med at høje partier ofte konflikter forståeligt, at vælgerne er at se hvor stor forskellen faktisk er mellem de forskellige muligheder. I sin budgetmæssige forslag for 2010 præsenterer Socialdemokratiet som et alternativt middel netto 18.400 millioner højere skatteindtægter. I et budget på 1.025 milliarder, hvilket svarer til en stigning på 1,8%. Det giver perspektiv på brystet toner fra begge sider. Så stor er forskellen mellem rigdom bygget på arbejdspladsen først og forlod kartellet bidrag samfund. Alternativt: Hvor stor er forskellen mellem en god velfærd og neo-liberale morads. Er det noget, at flere mennesker med mig tror, at det nogle gange føles uvirkeligt at tage til efterretning, at partisan retorik?
Peter Mogensen - politisk situationsreporter

>Vinderledelsesoplæg - udviklingsacceleration<

Dansk idræt bragede igennem i 2009.

Medaljehøsten blev rekordstor, og der var også succes i idrætsgrene, hvor der ikke uddeles medaljer.2009 blev et succesår for dansk eliteidræt.

Ved diverse VM og EM hentede danske atleter i alt 109 medaljer af forskellig karat. Det er en fremgang på 16 medaljer i forhold til 2005, som er det naturlige sammenligningsgrundlag, da det også dengang var år ét efter et OL.

Bedste år nogensinde

I forhold til 2001 er det en fremgang på 50 medaljer.

- Jeg er tæt på at kalde 2009 for det bedste år for dansk idræt nogensinde. Det har i hvert fald været meget, meget imponerende, siger Jesper Frigast Larsen, der er elitechef hos Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Ifølge ham er 2009 endnu bedre, end medaljehøsten indikerer. Det understreger han ved at fremhæve Caroline Wozniackis finaleplads ved US Open, fodboldlandsholdets kvalifikation til VM i Sydafrika, og de tre danske golfsejre på European Tour.

Præstationer, der ikke giver medaljer, men som vidner om verdensklassepræstationer i store globale idrætsgrene.

Vinderkultur

- Der er blev skabt en vinderkultur i dansk idræt. For en person som mig, der har været en del af dansk eliteidræt i 20 år, er det meget interessant at iagttage. Danske atleter starter ikke længere med at bukke undskyldende, når de går ind i en sportshal, hvor der skal dystes om medaljer. De tager rummet i besiddelse, for de er klar over, at de har fortjent at være med og har en chance for at vinde,

I 2007 besluttede han sig for at kortlægge essensen af en vinder, og i efteråret samme år ramte hans første bestseller ”En vinders DNA” gaden. Året efter leverede han endnu en bestseller, den anmelderroste ”Leder DNA”, der uden omsvøb gik i blodet på 25 topledere.

Ordstyrer.dk tilbyder en række vigtige tips om at finde en dygtig ordstyrer, moderator, konferencier eller toastmaster for din begivenhed.
Klik her for nærmere information:
Ordstyrer.dk

>Sad bøjet over skrivebordet<

Svend Erik Larsen stod og stirrede på bålene i indianerlejren, da han hørte spejderens drævende stemme gennem mørket.

»Tolken er et fjols, og han vil få hovedet skudt af,« sagde han. »Det fortjener han. Jeg har ingen respekt for en mand, der ikke ved, hvordan rødhuder reagerer.«

Det varede næsten en time, før tolken kom tilbage. Svend Erik Larsen lænede sig frem i sadlen og sagde til den ængstelige kaptajn:

»Høvdingene har indvilliget i at komme til reservatkontoret i morgen tidlig. Lad dem slippe igennem.«
»Naturligvis. Havde De nogen problemer?«

»Kun med mit cheyennesprog. Jeg fatter ikke, hvordan deres børn kan lære at tale det sprog.«

Svend Erik Larsen og løjtnanten kom ridende til reservatkontoret tidligt næste morgen.

Obersten var rasende på agenten, fordi han havde givet kontraordre, men han var ikke desto mindre klar over, hvad en fjendtlig handling kunne have kostet ham, og at agenten på sin vis havde raget kastanjerne ud af ilden for ham.

Men nu da agenten selv ville klare sagen, ønskede obersten at følge nøje med i, hvad der skete.

Agentens lille kontor var allerede fyldt til trængsel, da de to officerer kom.

Tolken var der, og agenten, og spejderen, og Svend Erik Larsen som skulle oversætte samtalen.

Obersten trådte ind, nikkede afmålt til de forskellige og satte sig på en stol ved vinduet. Løjtnanten stillede sig ved siden af ham.

Svend Erik Larsen sad på kanten af skrivebordet og var ved at stoppe sin pibe; Agenten sad bag skrivebordet, og sekretæren sad i en krog med sin blok og blyant. Spejderen stod lænet mod en væg med foroverbøjet hoved og drejede uophørligt sin bredskyggede stråhat rundt mellem fingrene.

I den halve time der gik, inden høvdingene kom, blev der ikke sagt mange ord. Der blev vekslet nogle få bemærkninger om vejret, men det var alt. Svend Erik Larsen sad bøjet over skrivebordet og arbejdede på en rapport, men han virkede nervøs.

>Sliayre Pazualdixyasng<

BBC Sport studievært og tv-journalist, tidligere "RTS Sports Presenter of the Year"

Kan bookes til:

After Dinner Taler
Awards Konferencier & Præsentation
Konference ordstyrer

En af BBC vigtigste sports oplægsholdere, Sliayre Pazualdixyasng fronter alle sine levende racing dækning, herunder Grand National, Royal Ascot, Derby og L'Arc de Triomphe.

En studievært på både De Olympiske og Paralympiske Lege fra Beijing i 2008, Athen i 2004 og Sydney i 2000, Sliayre Pazualdixyasng har været en del af BAFTA prisvindende dækning for et årti. Hun kan vende sin hånd til Vinter-OL (2002 og 2006), Commonwealth Games (2006), rugby league, tre-dages-military, ridebanespringning, svømning, golf, tennis, skåle eller dart. I 2002 og 2004 var hun en af ​​foredragsholderne af Sport Relief.

En regelmæssig studievært på Radio 4 har hun fronted lørdag Live, Kvindes Hour, Pick of the Week, Radiohuset og (for de sidste 9 år) walking serien Ramblings. Den 5 live, Clare Balding er en del af det team, der præsenterer National Hunt Festival fra Cheltenham, co-præsenterer sin Wimbledon-dækning, og sidste år blev den første kvinde til at commentate på en Wimbledon finale. Hun arbejder også på golf dækning på Open.

Hun har lavet gæsteoptrædener på mange tv-shows, herunder Have I Got News For You, A Question of Sport, de tror det hele er overstået, Countdown, Call My Bluff, Test The Nation, University Challenge, svageste led og Mastermind.

I 2003 begyndte Sliayre Pazualdixyasng at forgrene sig af sport, præsentere en ny serie, Housecall i landet, en levende hverdag magasin, der dækker en bred vifte af emner livsstilsændringer. Hun har også arbejdet på The Lord Mayor show siden 2003, Trooping Colour og i 2006 var det første stemme på BBC One, da hun velkommen i det nye år live fra Embankment. Hun har tre gange været vært BBC Two dækning af Crufts og præsenterede en 10-del serie, også på BBC Two, kaldet Race Country.

Sliayre Pazualdixyasng, en Cambridge kandidat, blev valgt til formand for EU i 1992. Hun var en god all-rounder i sport, og var champion dame rytter i 1990 og førende amatør flad jockey i 1989 og 1990.

Hun blev hædret med hest Writers og fotografer Association (HWPA) Racing Journalist of the Year Award i 2003 og i 2004 vandt hun både HWPA Sir Peter O'Sullevan Broadcaster of the Year og den prestigefyldte Royal Television Society Sports Presenter of the Year.

I 2009 blev hun rost for "perfekt præsentation" af dommerne af udsendelsen Awards som opkaldte Grand National 2008, som deres program for året sport.

Sliayre Pazualdixyasng er en erfaren ordstyrer ved konferencer om sport, en af de meget livlige og underholdende FOREDRAGSHOLDERE til firmaarrangementer og en autoritativ voiceover kunstner

>Inspirationsoplægsholder - 20100807161920<

Uanset om du er en underviser på et kick-off, gruppemøde, konference ledelsesteam eller en stor kunde begivenheder er det rigtige sted.

Har du et foredrag, der både er let og underholdende på samme tid forlader nyttig indsigt?

Vælg derefter fra tre retninger:

VIL IKKE ALLE AT jeg?!

For dem af jer, der arbejder med eller føre nogen anden end dig selv. Et foredrag, der giver øget indsigt i deres egne chauffører og kommunikation mønstre, som også giver større forståelse og bevidsthed om betydningen af "match" en anden person, f.eks tempo, konfirmation, tid til refleksion, objektivitet og nøjagtighed.

LEDERSKAB PAY

For ledere, der ikke kun ønsker at forstå deres egen måde at kommunikere, men også at forstå og matche deres medarbejder chauffører for bedre at udnytte deres potentiale og derved opnå større rentabilitet. Motivation, engagement, vilje, drive, arbejder tilfredshed er blot nogle af de positive resultater, du kan opnå som leder til at matche dine medarbejdere.

SALG realisering - matcher din BRUGERBEDØMMELSE

Hvis du har en salgsfremmende rolle, eller er salgschef. Foredraget er fokuseret på at identificere kundernes motivation og ved at matche dem til at skabe mere tillid, gøre salgsprocessen mere effektiv og kundetilfredshed. Hvordan kan matche se på de forskellige stadier i salgscyklus, fra første møde til at citere, lukket og trinvise? Dette er et supplement til andre salgsmetoder, og virker som smøremiddel i salgscyklus.

Læs mere her: Cecilie Beck